Løbestilsanalyse

Sundhed og Velvære

Får du ondt i dine knæ eller din ryg når du løber? Eller ønsker du at starte med at løbe eller blive en bedre løber og optimere din løbestil? Så kan en analyse af dit løb måske hjælpe dig videre. Mange har en mening om hvordan vi skal løbe, men de fleste af os ”løber bare” uden helt at vide hvad vi gør og hvordan vi belaster vores krop. Se her hvad du kan bruge en løbestilsanalyse til.

Hvad er en løbestilsanalyse?

En løbestilsanalyse er en tilbundsgående analyse foretaget af fysioterapeuter med speciale i løb.
Din løbestil analyseres og vurderes både kvalitativt og kvantitativt ud fra videooptagelser af din måde at løbe på i forskellige vinkler og hastigheder. Der laves optagelser af løb med/uden sko, hvor der kigges på både fod, knæ, bækken, overkrop bagfra og fra siden i forskellige tempi
Årsagssammenhænge afdækkes og du får et indgående kendskab til netop din måde at løbe på.

Hvad får du?

  •  En komplet videobaseret analyse af din løbestil – varighed ca 1 time.
  • Du har mulighed for at se den måde du løber på ikke kun omkring ankelleddet, men i forhold til hele kroppen.
  • Rådgivning mht træningsøvelser og evt. udstrækning.
  • Rådgivning med evt skovalg og indlæg.
  • Rådgivning mht hvordan du kan bygge din træning op.

Formål med løbestilsanalyser kan være

  • At se nærmere på din løbestil og hvad den betyder for valg af løbesko, træningssammensætning og skadesrisiko.
  • At lave en tilbundsgående undersøgelse af en skade som påvirker dit løb eller som forhindrer dig i at løbe.
  • Optimering af din løbestil og gøre dig til en bedre løber – de fleste kan få en bedre løbeøkonomi og dermed løbe ”lettere”.

OBS: Hos nogle sportsbutikker udbydes der løbestilstest hvor der laves analyser af fodens stilling under løb – dette er rigtig fint og kan være nok for at vurdere evt valg af løbesko.  En løbestilsanalyse er en mere detaljeret analyse af hvad der sker i hele kroppen under løb. Som grundregel hedder det sig, at en løbestilstest er en vurdering af fodstillingen under løb, mens der i en løbestilsanalyse tages udgangspunkt i hele kroppen. Forestil dig at en løbestilstest får dig til at se toppen af isbjerget, en løbestilsanalyse får dig til at se hele isbjerget.

 

 

 

Facebook

Så virker vores nøglesystem og vi kan igen lave chip nøgler. 🙂 ... Læs mereLæs mindre

Vi oplever desværre problemer med at oprette vores chip nøgler og kan ikke lave nye i denne weekend. Vi forventer at have problemet løst i løbet af mandag næste uge. God weekend. ... Læs mereLæs mindre

 

Comment on Facebook

Ok skal jeg så vente med at melde mig ind til til fitness til på mandag ??

Hej Gitte Du kan sagtens blive meldt ind så du kan komme ind i normale åbningstid, men vi kan ikke tilbyde dig en chip så du kan komme ind i den udvidede åbningstid.

Hvad tid kan man komme ind søndag når man ikke har chip nøgle?

Man burde bare få den chip udleveret ved indmeldelse.

Vis flere